Børnebøger

Børnebogstrilogien Til de nysgerrige

Jeg har udviklet børnebogstrilogien Til de nysgerrige, som er udgivet på forlaget Carlsen. Jeg stod for tekst, illustration og design.

Serien blev hædret med The White Raven, og jeg modtog legat fra Statens Kunstfond til at udvikle bøgerne.

Opslag fra børnebogen til de nysgerrige: Engelsk udgave “For those who ask why”

PR håndtering af børnebogskoncept

Gennem systematisk pressearbejde lykkedes det mig at skabe omtale i toneangivende danske medier som Politiken, Jyllands-Posten, Femina og Børn i Byen.

Den massive presseomtale gav mig mulighed for efterfølgende at indgå samarbejde med forlaget Carlsen (en del af Lindhardt & Ringhof), som udgav trilogien Til de nysgerrige. Serien modtog senere anerkendelsen The White Raven, som gives til børnebøger af høj international kvalitet.

Short form videos

Gennem mit arbejde med undervisning i content creation har jeg aktivt arbejdet med at udvikle short-form video content for selv at opnå en dybere forståelse af formatet og dets dynamikker på sociale medier.

Som case har jeg bl.a. arbejdet med at skabe awareness omkring mine børnebøger, som jeg har gjort tilgængelige på engelsk. I processen har jeg produceret og testet en bred vifte af short-form formater og arbejdet strategisk med platformmekanismer som algoritmer, trends, sounds, templates samt både paid og organic content.

Formålet har været at analysere og optimere indholdets performance og engagement på tværs af platforme. I alt har jeg produceret mere end 100 short-form videoer, opnået en organisk reach på over 2.000 visninger og tiltrukket nye følgere.

Arbejdet har givet mig praktisk erfaring med:

  • Platformstrategier og platformspolitik
  • Eksperimenter med reach og engagement gennem algoritmer og trends

Reklamefilm

Jeg har udviklet et reklamefilmkoncept for Kildemoes. Her arbejdede jeg med storytelling, målgruppeforståelse og visuel formidling.

Projektet gav mig erfaring med at omsætte brandværdier til en visuel fortælling, udvikle et univers, der kan skaleres på tværs af produkter og målgrupper, samt arbejde med markedsføring gennem reklamefilm, analyse og konceptudvikling.

Her ses en animatic af filmen. Det er storyboard timet til lyd. Det er ikke alle stills, der er eksekveret færdig.

Reklamefilmen viser en kvinde, der cykler gennem forskellige universer, hvor cyklen bliver et symbol på frihed, glæde og oplevelser. Undervejs skifter omgivelserne fra det mere mekaniske og funktionelle til et organisk og blomstrende univers.

Kvindens udvikling kommer til udtryk i filmens visuelle univers, som gradvist åbner sig og rummer referencer til både Københavns gader og formmæssige elementer fra Kildemoes Classic-cykel og Kildemoes logoet.

Jeg valgte en utraditionel illustrationsstil, der kombinerer det genkendelige og nyskabende og som henvender sig til unge kvinder i København. Stilen trækker på referencer til træsnit, der er sammensat med digital grafik i neonfarvede, tynde streger, metalliske teksturer og voluminøse former.

Elementerne er også inspireret af Classic-modellen og understøtter brandets fortælling om dansk design, kvalitet og køreglæde.

Spil-design

I mit arbejde med spildesign kombinerer jeg spilmekanikker, storytelling og brugeroplevelse. Jeg har erfaring med at udvikle koncepter fra idé til færdig prototype, hvor jeg arbejder med spilstruktur, interaktion, visuelt udtryk og storytelling.

Her ser du tre spil, jeg har udviklet koncept og design til. Spillene er udviklet gennem henholdsvis EK og forlaget Alinea.